Terapi og samtaleforløb for dig der er teenagepige eller ung kvinde mellem 12 og 25 år

Føler du dig til alene og uden for fællesskabet? Måske går du alene med dine tanker og følelser og har brug for én at lette dit hjerte til? - så kan du få meget ud af at tale med mig. Jeg møder dig i øjenhøjde, og vores samtaler bliver mellem dig og mig. Intet er for stort eller for småt at komme med, og jeg lytter til dig og hjælper dig med at få det bedre.

Tjek om du kan genkende dig selv i nogle af de nedenstående punkter:

 

  1. Føler du et pres om at skulle leve op til noget bestemt på sociale medier, fra dine forældre eller dig selv?
  2. Er du ofte utilfreds med dig selv eller dit udseende?
  3. Bliver det sværere og sværere og måske helt uoverskueligt at gå i skole eller følge dine studier?
  4. Kræver det mere og mere af dig at være sammen med venner og familie?
  5. Oplever du pludselige og hyppige skift i dit humør, energi og i det hele taget, hvordan du går og har det?
  6. Føler du dig energiforladt, sover du det meste af dagen, isolerer dig og føler du dig ensom?
  7. Er det fristende at drikke, ryge eller prøve noget stærkere for i det hele taget at kunne have det sjovt?
  8. Er det svært for dig at tale med andre om det, du går og tænker på?

 

Det er muligt at få det bedre gennem samtale

Føler du dig f.eks. stresset eller mærker stress, har koncentrationsbesvær eller lavt selvværd, så hjælper jeg dig med at finde dit fodfæste i livet, så du kan komme videre og få det bedre.

 

Vores samtaler bliver mellem dig og mig

Du kan tale med mig om alt og vores samtaler forbliver mellem dig og mig.

Vi kan fx. arbejde med at nå nogle af disse mål:

  • Har du et brændende ønske om at fremstå mere selvsikker og tro mere på dig selv?
  • Har du lyst til at lære dig selv (og dine tanker og følelser) bedre at kende?
  • Vil du lære at blive mere tilfreds med dig selv (fx din krop og dit udseende)?
  • Vil du føle dig god nok præcis som du er uden at behøve at sammenligne dig selv med andre?
  • Vil du gerne have mere mod til at at gå efter dine drømme og dét, du gerne vil?

 

Sådan foregår det:

I hver session tager jeg udgangspunkt i dét der fylder hos dig her og nu. Dn udvikling tager altid udgangspunkt i dine ressourcer og med den største respekt for den unikke person du er. Det er min fornemmeste opgave at hjælpe dig med at blive klogere på dig selv og give dig brugbare værktøjer  som kan hjælpe dig med at skabe det liv, du drømmer om.

Mit menneskesyn beror på, at du har noget helt særligt at byde på, du har værdi i dig selv og du fortjener at blive hørt og set som dén, du er. Fordi du er betydningsfuld. 

Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak uanset hvem du er og hvad du kommer med.