selvskade, cutting, unge kvinder skærer, snitsår, LMS, ar, håndled, lange ærmer,

Skærer du i dig selv når livet gør ondt?

Størstedelen af tilfældene af selvskade sker ved, at en person skærer eller stikker i sig selv med en skarp genstand – et begreb, der kaldes "cutting". Disse sår er ofte overfladiske og steder, der nemt kan dækkes og skjules for andre. Denne form for selvskade rammer typisk børn og unge, der kæmper med lavt selvværd, mobning eller bearbejdning af tidligere traumatiske oplevelser. Cutting er en direkte og fysisk form for selvskade, som er alvorlig og bør forebygges, så snart det opdages.

Oftest anvendes cutting for at overkomme stress eller bearbejde tidligere oplevelser. Det kan også være for at prøve overhovedet at føle for personer, der lider af følelsesløshed grundet et større traume. For nogle kan det omhandle en bearbejdning af tidligere overgreb, fysisk mishandling og vold i hjemmet, seksuelt misbrug, psykisk vold, lavt selvværd eller mobning. Her oplever de fleste en følelse af spænding og pumpende adrenalin i kroppen, inden de skærer i sig selv, samt følelsen af forløsning, tilfredsstillelse og lettelse efterfølgende. På den måde forsøger man at fjerne indre smerte og frustrationer ved at påføre sig selv fysisk smerte.

Kender du til at have det sådan?:

  • du føler dig alene i verden, isolerer dig og kan have svært ved at være sammen med andre
  • måske har du brug for at dulme dig når du får det dårligt
  • du går altid tildækket - primært med lange ærmer og bukser
  • du mærker fx angst, angstanfald, depression eller dyb sorg/er ked af det
  • du kan føle dig ligeglad med din egen sikkerhed eller ikke så god til at passe på sig selv - f.eks. i trafikken
  • du er skamfuld over at have det sådan

Genkender du nogle af disse tegn hos dig selv eller en, du kender? Det er vigtigt at søge kontakt til den, der cutter, på en forsigtig og hensigtsmæssig måde. Man skal hverken skælde ud eller gå til angreb, men derimod forsøge at tale med barnet eller den unge om tegnene og spørge ind til, hvordan han eller hun har det. Her kan man introducere muligheden for professionel hjælp, så de ved, de ikke står alene med det. Reagerer du ikke på disse "råb" om hjælp, vil cutteren formentlig fortsætte og har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, have selvmordstanker eller endda foretage selvmordsforsøg.

Det er muligt at komme ud af selvskaden og få det bedre

Cutting er en meget alvorlig tilstand, som ofte ses som en følgevirkning af større følelsesmæssige eller mentale problemer, en person står overfor. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, så hurtgt som muligt.

 

Det er muligt for dig at slippe af med selvskaden og få det bedre. Det handler ofte om at lære sig selv bedre at kende. Der er bump på livets vej og vi føler alle (større eller mindre) ubehag af og til, men du kan lære at forholde dig til dig selv på en ny måde. Jeg vil hjælpe dig med i et trygt rum at mærke dig selv og hvad følelsen handler om, så vil det i højere grad være muligt for dig at vælge en anden vej.