Jeg mærkede ikke glæde ved min datter de første mange måneder. Jeg havde dårlig samvittighed. Af og til græd jeg over det store ansvar der fulgte med at blive forælder, og over den fortid der aldrig mere ville komme tilbage. Aldrig mere en ubekymret tilværelse hvor jeg kunne gøre præcis som det passede mig. Når jeg så hende ligge i voksiposen, tænkte jeg: Bare det var mig der lå dernede og blev passet på og puslet om, og slap for så stort et ansvar. Det var en lettelse at tale om hvordan jeg havde det og dele de gode, men også de forbudte tanker og følelser. I dag elsker jeg min datter højst i hele verden.

Sidsel Sommer, 41-årig mor

Jeg er så glad for at have talt med Pernille og jeg kan bruge det hele og transformere den viden til mit behov, hvor jeg står pt. Jeg følte mig lyttet til og fik god feedback samt redskaber til bedre komunikation med omgivelserne. Jeg følte mig set for den jeg er, og har fået mere selvtillid og selvværd. Det usikre er længere væk, og jeg ved, at jeg er på rette vej og gør det rigtige for min lille familie. Jeg føler jeg har fået min værdighed tilbage, og det giver mig kræfter og mere power. Nu er jeg mere optimistisk, og jeg har fået et kærligt puf som puster liv i mine egne dybere ressourcer. Tak skal du have, Pernille.

Anna, mor til 10-årig datter

Inden jeg kom i terapi hos Pernille havde jeg problemer med at falde i søvn, jeg følte mig drænet og havde svært ved at finde mening med tingene. Gennem mit forløb er jeg nu et andet sted, hvor jeg ser mere lyst på livet, jeg har fået styr på nogle episoder fra min fortid, så jeg nu bedre kan se fremad. Og så er jeg blevet mere bevidst om at prioritere mig selv først, så jeg ikke så hurtigt taber al min energi.

Birthe Laursen

Efter et forløb hos Pernille, har vores datter fået mere liv og glæde i øjnene. Laura tror mere på sig selv og har fået det bedre i klassen og i forhold til de andre. Hendes mor og jeg har desuden fået redskaber til at støtte hende og samtidig udfordre hende i forhold til de ting der bekymrer hende og som før har været en umulighed. Det har givet os mere ro på hjemmefronten. Tak, vi giver Pernille de varmeste anbefalinger. /Lars

Lars, far til Laura på 14 år

Jeg føler at Pernille lytter til mig, og hver gang jeg er gået derfra har jeg følt mig lettet, selvom det har været hårdt at fortælle om. Hvert besøg har givet mig aha-oplevelser og jeg forstår mig selv bedre, så jeg kan se min fortid, nutid og fremtid klarere. Hilsen Helga M.

Helga M