Individuel terapi og rådgivning

At ændre uhensigtsmæssig adfærd og skabe nye positive forandringer kræver mod og beslutsomhed. Terapi kan være vejen for dig der ønsker hjælp til personlige problematikker i en vanskelig periode af dit liv, men det kan også være noget for dig der ønsker værktøjer til at nå dine mål i livet. 

Måske kender du til at:

  • du har problemer med din nattesøvn, som tærer på dit overskud.
  • du går igennem en skilsmisse, alvorlig sygdom, et dødsfald.
  • du har mistet dit arbejde.
  • du slås med lavt selvværd. angst, stress, depression eller andet du ikke kan håndtere alene.
  • du ønsker at styrke betydningsfulde relationer.
  • du ønsker personlig udvikling og blive bedre til at træffe gode, sunde valg for dig selv.

Sådan foregår det:

Det grundlæggende element i individuel terapi hos mig er samtalen. Mit mål er at skabe en empatisk ramme, så du føler dig tryg ved at dele dine tanker og følelser. Terapi hos mig tager udgangspunkt i de ressourcer du har. Sammen arbejder vi på at afvikle de handlingsmønstre der begrænser dig og erstatte dem med nye handlemuligheder, der skaber en større glæde og balance i dit liv både mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt.

Terapien er din. Det er dig, der vælger, hvad vi skal tale om. Det kræver ingen forberedelse at starte i terapi. Men det er et godt udgangspunkt, hvis du til den første samtale kort fortæller lidt om dig selv og dine forventninger til vores samtaler. Du er også velkommen til at sende mig en mail eller ringe til mig forud for vores første møde.

Jeg har tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler.

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening www.psykoterapeutforeningen.dk